Wiggins frygter sin egen holdkammerat
Foto: Bogdan Cristel/ Scanpix /Scanpix
Bogdan Cristel/ Scanpix /Scanpix
Selvom Bradley Wiggins er topfavorit til sejren på mandagens enkeltstart i Tour de France, frygter han at blive besejret af sin egen holdkammerat Christopher Froome.
Froome har kørt fremragende tidskørsler det seneste år, og han slog blandt andre Bradley Wiggins med 23 sekunder i Vueltaen sidste år.
- Det var på en enkeltstart i 1000 meters højde. Men ja, alt er muligt i morgen. Jeg prøver at undgå at tænke negativt, og jeg koncentrerer mig om mit eget løb.
- Jeg blev også slået for fem år siden. Så det kan altid ske, siger Wiggins om muligheden for, at Froome sætter den bedste tid af de to.
- Vi så ham køre en god enkeltstart i Criterium du Dauphine, og denne rute ligger bedre til ham. Den er meget op og ned og lidt teknisk, så jeg er sikker på, at han vil være i top-5, siger Bradley Wiggins.
Wiggins har imidlertid været helt suveræn i år. Sky-kaptajnen har kørt fire kortere etapeløb i denne sæson, og han har vundet enkeltstarterne i alle fire.
I Criterium du Dauphine var han 1,48 minutter hurtigere end Froome, som blev nummer syv. Tony Martin tog andenpladsen, 38 sekunder langsommere end Wiggins.
Skys kaptajn mener, at betydningen af enkeltstarterne i årets Tour de France er overvurderet.
- Alle etaper er vigtige. Der har været så meget snak om de tidskørsler, men de er ligegyldige, hvis du ikke kan komme igennem de sidste 7-8 dage. Tour de France handler om at være god hver dag og ikke kun på enkeltstarten.
- Man vinder ikke Touren alene på en tidskørsel. Det er en etape som de andre, og jeg giver mig fuldt ud - som de andre dage, siger Bradley Wiggins.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker