Bradley Wiggins, der blev nummer fire i årets Tour de France, vil offentliggøre alle sine blodværdier for at vise, at han intet har at skjule.
Bradley Wiggins var årets helt store overraskelse i Tour de France.
Han ved godt, at den slags forvandlinger, hvor man lige pludselig kan køre med om den samlede sejr, ofte bliver fulgt op af dopingmistanker. Dem forsøger briten nu at komme i forkøbet ved at offentliggøre alle sine blodprofiler.
- Vi blev testet i lørdags. Den test skulle snart være klar, og så forventer jeg at lægge det hele ud på internettet i løbet af et par dage. Når de sidste prøver er klar, offentliggør jeg det hele fra de seneste år, siger Wiggins.
- Det engelske cykelforbund har alle mine blodresultater, fra jeg var 19 år, og det kan endda være, at jeg simpelthen offentliggør alt fra de seneste 10 år, siger Wiggins, der forklarer sin beslutning på følgende måde:
- Jeg kom fra ingenting, og alle ved, hvordan det har været med bloddoping. Jeg gider ikke, at der skal være nogen mistanker eller tvivl om, at min præstation var helt naturlig. Jeg har intet at skjule, og jeg ønsker derfor denne gennemsigtighed.
Bradley Wiggins blev nummer fire i årets Tour de France.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde