Wiggins sat med knap fire minutter i Belgien
Bradley Wiggins fik mandag en skidt start på cykelløbet Eneco Tour, som i denne uge finder sted i Belgien og Holland.
På mandagens 1. etape tabte Sky-kaptajnen, der sidste år sejrede ved Tour de France, 3,49 minutter til hovedfeltet.
Omkring 12 kilometer fra målet i belgiske Ardooie satte Orica-Greenedge højt tempo, og blandt andre Wiggins blev sat.
I front viste Mark Renshaw (Belkin) sig stærk, da australieren med én kilometer til målstregen stak af og holdt hele vejen hjem.
Renshaw sluttede et par sekunder foran den tyske supersprinter André Greipel (Lotto), som frustreret måtte konstatere, at Renshaw lige nøjagtig var hurtig nok på den sidste kilometer.
Bjarne Riis' Saxo-Tinkoff skuffede ifølge sportsdirektør Tristan Hoffman.
- Alle regnede med, det ville ende i en massespurt i dag, så derfor forventede ingen, at Renshaw ville foregribe situationen og køre alene til mål.
- Vi har både Daniele (Bennati), Johnny (Cantwell) og Matti (Breschel) med i løbet, men vi blandede os ikke i top-10, hvilket vi selvfølgelig er skuffede over. Men vi får endnu en chance i morgen.
- Vi håber på at kunne skabe en etapesejr og måske oven i købet et godt samlet resultat. Matti er i god form efter Danmark Rundt, og Daniele er formentligt ved at være klar igen efter Tour de France, siger Hoffman til holdets hjemmeside.
Løbet slutter på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned