- Vi har en plan i mit træningsteam. Den plan startede 1. november, og den sigter mod at toppe i juli. Paris-Nice var del af den plan, siger Bradley Wiggins ifølge AFP.
Sådan. Søndag høstede han sin første sejr i Paris-Nice, og tog samtidig den første engelske sejr i løbet siden 1967, da Tom Simpson vandt løbet få måneder før sin død i samme års Tour de France.
Simpson nåede aldrig at vinde sit store mål, Tour de France, men det jagter landsmanden Wiggins nu med fuld styrke.
- Selv om Paris-Nice var et mål, så er jeg sikkert kun på 95 procent nu, og jeg kan blive bedre. Jeg skal fortsætte den progression frem mod juli, siger englænderen.
Bradley Wiggins var topforberedt før sidste års Tour de France, men Team Sky-rytteren var uheldig og styrtede med et brækket kraveben til følge på 7. etape. Det kostede ham den fortsatte deltagelse i løbet.
- Jeg ved ikke, om jeg er favorit i år, men jeg er en blandt måske fem ryttere, som har noget at gøre der, siger Bradley Wiggins.
Englænderens bedste placering i det store franske etapeløb er en fjerdeplads. Den kørte han hjem i 2009, da han overraskede alt og alle ved pludselig at køre meget stærkt i bjergene.
Wiggins var tidligere kendt som en af verdens bedste tempokonger. Han har vundet flere guldmedaljer ved både OL og VM i forfølgelsesløb og parløb, men havde aldrig vist evner, når det gik opad.
Den meget pludselige forvandling i 2009 forklarede han dengang med, at han tabte seks kilo før Touren det år.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker