Wiland: Forbereder mig ikke anderledes på Real Madrid
Foto: Scanpix / Claus Bech /Scanpix
Scanpix / Claus Bech /Scanpix
FC København-målmand Johan Wiland forbereder sig ikke anderledes på Real Madrid, end hvis modstanderen var FC Vestsjælland i Superligaen.
Mange kommentatorer forventer ellers, at den svenske keeper får en hård arbejdsdag i aften på Bernabeu i Champions Leagues gruppespil.
- Nej, jeg forbereder mig ikke anderledes til den her kamp. Det kan jeg ikke. Hvis jeg gør det, så bliver det mærkeligt oppe i hovedet på mig, så jeg gør, som jeg plejer, siger Johan Wiland.
- Kommer bolden hen til mig, så skal jeg være klar til kamp, siger målmanden, der for to uger siden strålede, da FCK åbnede gruppespillet med 1-1 i Parken mod Juventus.
Wiland frygter ikke en stor afklapsning mod madrilenerne, der slog Galatasaray med 6-1 på udebane i den første kamp.
- Nej, sådan tænker jeg ikke. Jeg tænker, at vi skal ud for at præstere godt.
- I den her kamp er der ingen, der tror, at vi kan vinde, så vi kan spille frit og nyde situationen, siger han.
Wiland vil naturligvis få lidt informationer omkring Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo, der scorede hattrick mod Galatasaray og havde syv skud inden for målrammen for to uger siden.
- Han er en af de bedste skytter i verden. Det har han bevist år efter år. Det er bare at kigge på alle hans scoringer, siger Wiland.
Der er kampstart klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker