Wiland: Min redning gav holdet et boost
Det var Cesar Santin, der scorede FC Københavns sejrsmål, men det var målmand Johan Wiland, der for alvor sendte københavnerne på ret kurs, da FCK tirsdag aften slog franske Lille 1-0 i den første playoff-kamp til Champions League.
Wiland reddede et straffespark, da der var spillet et kvarter, og den svenske målmand mener, at holdkammeraterne fik vinger af redningen.
- Engang imellem har man lov at være heldig. Når man tager et straffespark, så giver det engang imellem et boost til resten af holdet. Det synes jeg, de udnyttede flot. Det var en god aften, siger Johan Wiland.
Han var tilbage på det niveau, han viste, da FC København for to sæsoner siden sidst var med i gruppespillet.
Og selv var svenskeren da også vældig tilfreds med præstationen mod de stærke franskmænd.
- Der var meget vigtige redninger ind imellem. Det var måske lidt hektisk til slut i kampen, men nu har vi 1-0 med os til returkampen, og det er fint, siger den svenske målmand.
Han hæfter sig ved, at Lille ikke havde mange store chancer i Parken, men regner med, at det vil blive en helt anden opgave, når de to hold mødes i Frankrig onsdag i næste uge.
- Det er et godt hold, og det bliver en svær opgave i Frankrig. Der vil komme et stort tryk fra tribunerne. Men vi skal koncentrere os om at spille en defensivt god kamp, og så må vi prøve at score på kontrastød, lyder opskriften fra Johan Wiland.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned