Andreas Isaksson plejer at stå på mål for den svenske landshold, men i fredagens venskabskamp i Parken mod Danmark får Johan Wiland chancen mellem stængerne.
Målmanden fra FC København glæder sig så meget til opgaven, at han foretrækker at stå i Parken fremfor i Sveriges næste opgave mod England på Wembley i næste uge.
- Hvis jeg selv kunne vælge, hvilken kamp jeg skulle stå på mål i, så ville det blive den mod Danmark. Wembley er selvfølgelig noget specielt, men det her er min hjemmebane, siger Wiland.
- Det bliver sjovt og fedt. Jeg havde håbet på at få chancen, for vi har to træningskampe, og nu spiller jeg i Danmark til daglig.
FCK-keeperen har svært ved at vurdere, hvor tæt han er på at blive førstevalg på det svenske landshold.
- Det ved jeg ikke. Der var mere snak, da jeg var i Champions League med FCK. Jeg tænker ikke så meget på det, men forsøger at gribe chancen, når jeg får den.
- Det er klart, at jeg går efter at blive førstevalg. Jeg er ikke med som fyld og vil spille alle kampe, siger Wiland.
Kampen mellem Danmark og Sverige starter klokken 19 på fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde