Kasper Irming meldte torsdag fra til VM i håndbold med en skulderskade. Århus Håndbold-profilen er blot den seneste i rækken af spillere, som har måtte melde fra til slutrunden i Sverige i januar.
Landstræner Ulrik Wilbek er bekymret over situationen, fordi de 16 mand helst skal være landets absolut bedste, hvis Danmark skal have en chance ved VM.
- Vi har ikke så mange at tage af, så hvis vi får flere skader, står vi i en ret ubehagelig situation. De spillere, der er, skal holde, ellers kommer vi i en situation, hvor vi ikke har flere spillere på nogle pladser, siger Ulrik Wilbek til DR Sporten.
Wilbek har i forvejen modtaget afbud fra Skjerns playmaker Jesper Jensen og forsvarsspilleren Anders Oechsler fra KIF Kolding. De 16 VM-spillere skal udvælges fra en bruttotrup fra 28 mand, hvoraf de fleste allerede samles i træningslejr lørdag.
Landstræneren råder i træningslejren også over Kasper Søndergaard fra KIF Kolding, som nu er storfavorit til at få udstedt en VM-billet. Men Wilbeks havde ellers planer om at veksle mellem jokeren Kasper Irming og Søndergaard, men det er udelukket efter Irmings skade.
- Det er ærgerligt, fordi Kasper var i god form, og han kan noget, ingen andre kan. Det var den der jokerrolle, hvor han måske ikke skulle spille 10 kampe, men være med i fem-seks stykker. Så det er rigtig ærgerligt for os og ikke mindst for Kasper, der skulle have debuteret ved et stort mesterskab, siger Ulrik Wilbek.
Kasper Irming pådrog sig skulderskaden i semifinalen i årets pokalturnering, hvor en spiller fra Team Tvis Holstebro sendte højrebacken i gulvet med et brag.
Simon Kristiansen fra Bjerringbro-Silkeborg er indkaldt som erstatning for Irming i den 28 mand store VM-bruttotrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker