Danmark har ikke ansvaret for, at Michael V. Knudsen efter EM i Østrig vendte hjem til sin tyske arbejdsgiver, Flensburg-Handewitt, med endnu flere skadesproblemer i kufferten, end da han rejste ud.
Sådan lyder det fra de danske håndboldherrers landstræner, Ulrik Wilbek, efter at Michael V. Knudsen har forklaret, at Flensburg-Handewitt er meget utilfreds med, at danskeren nu ikke kan deltage i klubbens første.
- Man skal huske, at den skade, han havde, var trods alt én, som han kom med fra Flensburg, hvor han havde spillet med den i 14 dage. Det skal de lige huske, så man ikke vasker sine hænder fuldstændig, siger Ulrik Wilbek.
Han understreger, at der i Knudsens tilfælde ikke er tale om en alvorlig skade, men to mindre af slagsen. Det sker på alle hold og er særligt svært at undgå under store turneringer som EM, siger landstræneren.
- Hvis det her var i Island, så ville de skrige af grin. I Danmark har vi en helt anden holdning til det her end de fleste andre hold, som lader folk spille, indtil de ikke længere kan gå ind på banen. Vi stopper dem lang tid før, siger Ulrik Wilbek.
Spørgsmål: Så Flensburg-Handewitt skal bare være glade for, at Michael V. Knudsen er dansker og ikke islænding?
- Ja, det synes jeg egentlig bare, at de skal.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker