Jon Dahl Tomasson skal blande sig helt uden om håndboldkvindernes lønkonflikt med Dansk Håndbold Forbund (DHF).
Det mener herrernes håndboldlandstræner, Ulrik Wilbek, efter at den tidligere landsholdsanfører i fodbold er kommet med sin mening i sagen.
Tomasson udsendte en pressemeddelelse tidligere på dagen, hvor han slog fast, at håndboldkvinderne "skal have en kollektiv aftale om aflønning, som modsvarer deres store indsats og popularitet".
Men Wilbek mener slet ikke, Tomasson bør blande sig, fordi han intet ved om økonomien i håndbold.
- Det er helt, helt sort, at Jon Dahl Tomasson skal til at blande sig i den her konflikt. Han er fodboldspiller. Hvad ved han om økonomien i håndbold?
- Jeg håber virkelig, der er nogen, som spørger ham, hvad han kender til budgetterne i DHF og økonomien i dansk håndbold, siger Wilbek til sporten.dk.
Landstræneren peger desuden på, at "Tomasson har tjent mere i sin karriere end DHFs samlede budgetter over de seneste 10 år", og at det derfor er "useriøst", at han blander sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned