Wilbek efter rædselshalvleg: Det var en skændsel
Nu var der kun tale om en træningskamp, og derfor har Ulrik Wilbek formentlig lidt lettere ved at acceptere herrelandsholdets 26-32-nederlag til Norge søndag i Golden League-turneringen i Oslo.
Men han lægger ikke skjul på, at han er skuffet over, at Danmark kunne tabe anden halvleg med 9-18 til nordmændene.
- Der var ikke nogen, der overbeviste mig om, at de skal med til EM i januar i den kamp.
- Det var en skændsel, siger Ulrik Wilbek til TV2.
Landstræneren konstaterer, at det danske hold slet ikke var mentalt parat og ikke ofrede sig tilstrækkeligt for at kunne slå et langt mere motiveret norsk hold.
Og så savnede han Rene Toft Hansen i forsvaret. Kiel-stregen fik en tiltrængt pause i søndagens kamp efter et hårdt kampprogram. Det kunne mærkes.
- Det siger noget om, at hvis vi ikke har Rene Toft med i forsvaret, så har vi ikke noget forsvar.
- Vi haltede meget forsvarsmæssigt og investerede slet ikke nok til at vinde kampen.
- Jeg havde det allerede på fornemmelsen i pausen, at vi kunne gå hen og tabe, siger Wilbek.
Danmark førte på et tidspunkt i første halvleg med 15-10, og halvvejs i kampen så det stadig fornuftigt ud med en pauseføring på 17-14.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker