Wilbek efter VM-test: Vi var meget tunge
Foto: Claus Fisker/ Scanpix /Scanpix
Claus Fisker/ Scanpix /Scanpix
Det var ikke kønt, da det danske håndboldlandshold fredag aften vandt 30-29 over Tunesien i Skjern ved Totalkredit Cup.
Landstræner Ulrik Wilbek erkender nøgternt det faktum.
- Vi var meget, meget tunge i benene i begge ender af banen, siger Ulrik Wilbek til Ekstra Bladets hjemmeside.
Landstræneren påpeger samtidig, at det måske ikke er så underligt, en uges tid før Danmark spiller sin første kamp ved VM i Spanien.
- Men det er naturligt. De har trænet hårdere, end de plejer hjemme i klubberne, og sådan er det jo, fordi vi skal nå mange ting. Så vi er tunge, mest karakteriseret ved vores målmænd, der var megatunge i benene.
- Det blev selvfølgelig mest udstillet i forsvaret, men i virkeligheden var vores angrebsspil jo også dårligt, og de scorede en del kontramål på vores dårlige angrebsspil, siger Ulrik Wilbek.
Danmark møder lørdag Montenegro i Aalborg, mens det søndag gælder Slovenien i Aarhus i den sidste kamp ved Totalkredit Cup.
Danmark møder Qatar den 12. januar i Sevilla i den første gruppekamp ved VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned