Der var aldrig tvivl om udfaldet, da de danske håndboldherrer søndag kvalificerede sig til VM i 2011 med en sejr på 34-29 over Schweiz. Og landstræner Ulrik Wilbek tvivlede da heller aldrig på udfaldet.
- Jeg er især glad for, at alle byder ind og bidrager. Over de to kampe synes jeg, at vi har vist flot kontraspil og angrebsspil. Det er ikke normalt at score henholdsvis 32 og 34 mål mod Schweiz, siger Ulrik Wilbek.
- Vores forsvarsspil er dog en udfordring. Det holdt i 45 minutter, men det var måske også, fordi vi havde let ved at score og derfor ikke var helt koncentrerede, siger han.
Wilbek ser frem til at finpudse spilkonceptet frem mod VM. Men han regner først med, at holdet er helt på plads om måske to til fire år.
- Vi arbejder videre. Vi topper måske ikke om seks måneder, men snarere om to til fire år. Hvis vi kvalificerer os til OL i London i 2012, tror jeg, at vi har et af de hold, der kan byde ind på guldet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde