Med 31-27-sejren over Island i den sidste kamp ved Totalkredit Cup vandt Danmarks herrelandshold i håndbold firenationersturneringen på hjemmebane og fik et godt afsæt til det EM, der begynder i næste uge.
Landstræner Ulrik Wilbek har både plusser og minusser i notesbogen efter de tre kampe mod Slovenien, Polen og Island.
- Det har været en testturnering, og der er altid noget, der er godt og noget, der er mindre godt, og hvor der er plads til forbedring.
- Det har vi en uge til at få gjort noget ved, inden EM begynder, siger Wilbek til TV2.
Hans største bekymring er de mange småskavanker, der plager hans bruttotrup og som betyder, at han endnu ikke har overblik over, hvilke 16 spillere, der skal med til Serbien.
- Det er småskader, men det løber jo op alt sammen, siger Wilbek, der blandt andet er spændt på den skanning, som stregspilleren Michael V. Knudsen skal have foretaget mandag.
Omvendt er han knap så bekymret for målmand Niklas Landin, der ellers udgik af Island-kampen med en skade.
- Han har fået et lille riv i lysken, så jeg tror, at han er klar om to-tre dage, siger Wilbek.
Landstræneren ventes at offentliggøre den endelige EM-trup i slutningen af den kommende uge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned