Wilbek: Fem procent mere og sejr over Kroatien
Landstræner Ulrik Wilbek håber, at Danmark kan lægge endnu et lag oven på i forhold til den præstation, som holdet indtil nu har leveret ved EM.
Lykkes det i fredagens semifinale mod Kroatien, så er vejen til finalen åben.
- Vi har set frem mod semifinalen hele vejen igennem. Vi har troet på, at vi skulle spille den, og vi håber, at vi kan lægge fem procent oveni. Kan vi det, så vinder vi, siger han på pressemødet inden fredagens semifinale mod Kroatien.
Han udtrykker stor respekt for det kroatiske hold, der har masser af europæiske topspillere i truppen.
- Kroatien er et af de fire hold, der traditionelt har været i toppen de seneste 10 år.
- De har et komplet hold med 16 rigtigt gode spillere, selv om de ikke nødvendigvis bruger alle. Det er mest 7-9 spillere, der er inde, når det virkelig brænder på, siger Wilbek.
Danmark prøvede ved OL i London at tabe med 11 mål til kroaterne, men ved sidste års VM blev det til en 30-24-sejr i semifinalen.
- Det er fuldstændigt umuligt at forudse kampens forløb, men vi håber på at det bliver på vores præmisser, siger Wilbek.
Kampen mod Kroatien spilles først klokken 21 fredag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned