Wilbek: Fire hold er favoritter til EM-titel
De danske håndboldherrer er blandt de fire favoritter til at vinde europamesterskabet på hjemmebane i januar.
Det vurderer landstræner Ulrik Wilbek, som også peger på Frankrig, Kroatien og Spanien som de absolutte topfavoritter.
- Frankrig og Kroatien regner jeg for at være blandt de fire bedste hold i verden. Hvis du tager holdene, som de ser ud, så er det Spanien, Frankrig og Kroatien og Danmark, der har de bedste spillere.
- Så kan der altid være nogle, der popper op, siger Ulrik Wilbek.
I modsætning til et VM, hvor holdene efter gruppespillet kan risikere at ryge ud i en svær 1/8-finale eller kvartfinale, så går holdene ved EM videre til semifinalen via en såkaldt mellemrunde.
Og eftersom Danmark og Spanien er placeret i den ene lodtrækningshalvdel, mens Frankrig og Kroatien er placeret i den anden lodtrækningshalvdel, så er der ikke levnet så meget plads til tilfældigheder, vurderer Wilbek.
- Til et europamesterskab, hvor de fire hold er i kommet hver sin halvdel, så er det en lidt mere retfærdig model i forhold til den måde, man kommer frem til semifinalerne på
- Det er det ved, at man ikke har en 1/8-finale og kvartfinale, hvor man kan blive slået ud. Så er det jo de fire hold, der er favoritter til at nå semifinalen.
- Der tror jeg meget, at det handler om dagsform - hvem der er stærkest der, siger Wilbek.
Danmark skal møde Tjekkiet, Makedonien og Østrig i det indledende gruppespil.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned