Intet lykkedes for det danske angreb, og de svenske dommere var imod de danske håndboldherrer. Sådan lød landstræner Ulrik Wilbeks analyse efter nederlaget til Island ved EM.
Dommerne dømte også Danmark ved OL i Beijing i 2008, hvor modstanderen også var Island. Kampen endte dengang uafgjort.
- Jeg tror måske, det er min egen skyld, fordi jeg efter OL sagde, at de ikke var værdige til at dømme internationale kampe. Det synes jeg stadig ikke, men jeg tror sgu ikke, at jeg skal sidde på bænken næste gang. For det var helt klart, at de ikke kunne lide os, siger Ulrik Wilbek.
Landstræneren vil dog ikke skyde skylden for nederlaget på dommerne, men mener derimod, at det danske angreb var langt fra sit normale topniveau.
- Det var en kamp, hvor der ikke var ret meget, der lykkedes for os, specielt i angrebet. I første halvleg kunne vi egentlig godt være med. Vi manglede bare at ramme målet, særligt Mikkel Hansen, som skød fire-fem stykker forbi. Så havde vi måske været foran ved pausen, forklarer Wilbek og tilføjer:
- I anden halvleg må vi erkende, at vi gik i sort. I hele perioden er angrebet meget hakkende, og der var mange redninger fra den islandske målmand. Og vi ved, at hvis de danske målmænd taber kampen til de islandske målmænd, så taber vi kampen. Det må ikke ske, men det gjorde det, siger han.
Danmark går videre til mellemrunden med to point og møder i sin første kamp Rusland. Derefter venter Norge og Kroatien.
- Jeg tror bestemt, at vi kan rejse os igen. Det har vi gjort før, siger Wilbek.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker