De danske håndboldherrer skal håbe på, at Polen ikke taber til Tyskland ved EM-slutrunden i Serbien, hvis Danmarks muligheder for at spille sig i semifinalen skal være til stede inden opgøret mod Sverige onsdag aften.
Men landstræner Ulrik Wilbek er bange for, at tyskerne vinder over Polen, som i teorien også selv kan spille sig i semifinalen, hvis resultaterne i mellemrundens sidste spillerunde flasker sig.
- Jeg er bange for, at Tyskland er bedst. De har stadig en fantastisk chance for selv at afgøre det, siger Wilbek.
Men han håber på et topmotiveret polsk hold, som foruden den spinkle chance for selv at spille sig i semifinalen, også har en OL-kvalifikation at kæmpe for.
- Hvis Polen taber, risikerer Polen ikke at komme med i OL-kvalifikationen, så jeg håber, de ved, hvad der er på spil for dem, siger Wilbek.
Polen-Tyskland spilles inden Danmarks kamp mod Sverige onsdag aften. Så danskerne ved, om de skal spille for at komme i semifinalen eller ej, inden de kommer på banen.
Taber tyskerne point til Polen, kan Danmark spille sig i semifinalen med en sejr over Sverige.
- Vi har indtil videre været gode til at holde fokus på egne kampe, fordi vi inden mellemspillet vidste, at muligheden for at gå videre var ret lille. Nu er vi tæt på, men jeg ved ikke, hvor meget vi skal følge med i Polen-Tyskland-kampen.
- Der kan komme skuffelse-reaktion, både hos spillere og trænere, hvis det er tæt, og det ikke ender med et godt resultat for os til sidst, fortæller Wilbek.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned