Der er stadig lang vej til, at de danske håndboldherrer kan forsvare EM-guldet, som holdet vandt for to år siden i Norge. Men landstræner Ulrik Wilbek tror på, at succesen kan gentage sig.
Hvis Danmark skal have de optimale forudsætninger for at gå hele vejen, så har Wilbek et drømmescenario, som han håber på kan gå op i en højere enhed.
- Drømmescenariet er, at tingene forløber vores vej. At det hele flasker sig, og vi kan gå videre fra den indledende pulje med fire maksimumpoint.
- Hvis vi så kan vinde den første kamp i mellemrunden, og de andre kampe flasker sig sådan, så vi måske kan spille den sidste kamp i mellemrunden, hvor vi slet ikke behøver at spille for noget, så har vi masser af tid og ressourcer til at forberede os til en semifinale, siger Wilbek.
Danmark vandt sin første kamp ved EM over de østrigske værter, men der venter ifølge landstræneren langt hårdere og mere jævnbyrdig modstand torsdag aften mod Serbien.
Men Wilbek mener, det danske mandskab har flere strenge at spille på ved dette EM, selv om blandt andet den hårdt skydende Lasse Boesen ikke er med denne gang.
- Vi står helt klart stærkere i det organiserede angrebsspil end ved EM i Norge. Vi har flere strenge at spille på, og der er flere spillere, som kan skyde på mål. Lasse Boesen var så uhyggeligt skydende i den turnering, men han var også meget ene om det, husker Wilbek om 2008-slutrunden.
Efter kampen mod Serbien venter Island i den sidste kamp i det indledende gruppespil lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde