Den danske landstræner Ulrik Wilbek var meget tilfreds med sit holds præstation, da Tyskland blev besejret 28-26 i den anden mellemrundekamp ved EM i Serbien.
Sejren kom i hus, selv om danskerne kom ganske skidt fra start og var bagud 1-5 efter fem minutters spil
- Bortset fra en rædselsfuld start, hvor jeg skyldte mig at tage timeout, havde vi kontrol hele vejen, siger Ulrik Wilbek til TV 2.
Men selv om danskerne, da de først kom foran, aldrig afgav føringen igen, var de sejt kæmpende tyskere flere gange ved at komme helt op.
Da mødte de en blåklædt mur mellem de danske stænger.
- Hver gang de kom tæt på, havde vi Niklas i storform.
- Niklas har stor betydning. Men man kan kun stå på mål, hvis der er et forsvar. Det var der ikke mod Makedonien, men det stod der i dag, konstaterer en tilfreds landstræner.
For ham gælder det nu om at forberede sit hold på kampen mod Sverige på onsdag.
Men danskerne er fortsat afhængige af, at andre resultater skal gå den rigtige vej, hvis de skal spille om medaljer.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet