Wilbek laver etårig aftale med Brøndby
Den tidligere håndboldlandstræner og nu nuværende sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Ulrik Wilbek, begynder som konsulent i fodboldklubben Brøndby fra 1. juni 2014.
Hans kontrakt gælder et år frem, oplyser superliga-klubben.
Wilbek skal primært sparre med trænerteamet omkring superligaholdet og omkring talentudviklingen i Brøndby Masterclass.
- Som jeg tidligere har udtalt, så ser jeg Brøndby IF's projekt som utroligt spændende. Blandt andet er setup'et og tankerne bag Brøndby Masterclass meget imponerende, og det ser jeg frem til at være med til at videreudvikle.
- Min rolle i Brøndby bliver primært som sparringspartner for trænerne og lederne i den sportslige sektor.
- Jeg får et naturligt fokus på talentudviklingen i Brøndby Masterclass, som interesserer mig, og som jeg i mit virke gennem mange år i DHF har en vis portion erfaring med, siger Wilbek til klubbens hjemmeside.
- Jeg skal bidrage med min viden omkring udvikling af unge spillere og det at skabe toppræstationer. På et mere overordnet niveau skal jeg hjælpe med at spinne den røde tråd hele vejen ned gennem klubben, noget som Brøndby allerede er godt i gang med, siger han.
Arbejdet i Brøndby skal give bonus på håndboldfronten.
- I Brøndby får jeg en masse viden og inspiration, som jeg helt sikkert vil kunne bruge i DHF-regi. Talentmiljøet i Brøndby ligner på nogle områder det talentmiljø, jeg kender fra håndbolden, og på andre områder ligner det slet ikke.
- Så jeg forventer at kunne lære en masse fra projektet og de inspirerende personer i Brøndby. Samarbejdet kommer forhåbentlig til at gavne begge parter, siger Wilbek.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde