Wilbek om EM-uro: En uheldig sag
Wilbek om EM-uro: En uheldig sag Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
DHF's sportschef håber, at balladen om Rikke Skovs manglende EM-udtagelse nu er overstået.
Først emmede kvindelandsholdet af harmoni og sportslig optimisme.
Det holdt indtil tirsdag, hvor spillerne fik en "mavepuster" af Marianne Bondes EM-afbud, og stemningen omkring holdet ændrede sig til ballade, da Rikke Skov troede hun var blevet udtaget i stedet for Bonde - blot for at se Louise Svalastog løbe med billetten.
Pytlick gentog lørdag på ny, at han ikke vil kommentere sagen, men DHF's sportschef Ulrik Wilbek vil gerne, og han håber, det snart er slut med koks i kulissen.
- Det er altid uheldigt, når der dukker sådan noget op lige før et mesterskab. Jeg ville gerne have været det foruden, og jeg håber, sagen er overstået nu, så det sportslige kan komme i fokus igen, siger Ulrik Wilbek.
Mens Pytlick altså har forsøgt at lægge sagen død, pustede fløjspilleren Maria Fisker til ilden fredag, da hun udtrykte forståelse for Rikke Skovs skuffelse.
- Det er svært, når klub- og landsholdsinteresser kommer ind over, siger Ulrik Wilbek.
- Men det er træneren, der udtager holdet. Det er ham, der ved, hvilke spillere, der er aktuelle. Hvad der er blevet sagt og ikke sagt, er umuligt for os andre at vide, siger sportschefen.
Wilbek opholder sig i øjeblikket i den danske EM-lejr i Debrecen, og han fornemmer heller ingen uro internt blandt spillerne.
- Jeg tror ikke, det her vil få nogen sportslig indflydelse på holdets præstationer ved EM, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned