De danske håndboldherrer var hjemme på hotellet i Malmø klokken et natten til lørdag, og pulsen skulle lige ned efter semifinalesejren over Spanien i Kristianstad aftenen før. Så det var en let gang træning dagen derpå.
Landstræner Ulrik Wilbek gav spillerne lov til at spille en stille og rolig omgang fodbold og derefter træne lidt, mens flere nøglespillere som Kasper Søndergaard og Michael Knudsen blev sparet.
Men alle er klar til søndagens finale, forsikrer Wilbek. Det gælder også Jesper Nøddesbo, som brækkede næsen i kampen mod Spanien.
- Jeg kan ikke garantere, at vi vinder kampen i morgen. Men jeg kan garantere, at alle mand er klar til at give den alt, hvad, vi har.
- Den nemmeste måde at vinde guld, er når man er i finalen. Vi skal udnytte den måde, vi har spillet os frem til finalen med ni sejre i ni kampe, fastslår Ulrik Wilbek.
Den danske landstræner er imponeret af franskmændenes fysiske styrke, og han advarer også imod playmaker Nikola Karabatic, som er Frankrigs helt store profil. Men Wilbek ser også svagheder hos Frankrig.
- Deres forsvar er ikke helt så stærkt, som jeg har set det før. Vi har en chance for at lave nogle mål mod Frankrig. Men det bliver spændende, om vi kan stå imod deres enorme fysik, understreger Ulrik Wilbek.
Frankrig har vundet de seneste tre store finaler, de har stået i og dermed både vundet EM, OL og VM de seneste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet