Dansk idræts største trænerprofil er ubetinget håndboldlandstræner Ulrik Wilbek, hvis man spørger den danske befolkning. Han slår klart fodboldlandstræner Morten Olsen i popularitet. Det viser en meningsmåling, som Catinét har foretaget for Ritzau.
Danskerne er i undersøgelsen blevet spurgt, om Ulrik Wilbek, Morten Olsen eller en helt tredje er dansk idræts største trænerprofil. 44,5 procent svarer Ulrik Wilbek, 24,2 procent svarer Morten Olsen, mens kun 5,1 procent peger på en helt tredje. De sidste 26,2 procent svarer ved ikke.
Assistenttræner Peter Bredsdorff-Larsen mener, årsagen til Wilbeks stjernestatus er helt naturlig og en respons på resultater hentet over meget lang tid.
- Det er en træner, som gennem flere dekader og hen over årtusinder har leveret gode resultater, forklarer Wilbeks højre hånd.
Blandt håndboldlandsholdets spillere er meningsmålingen heller ikke en stor overraskelse.
- Ulrik har været med i mange årtier. Han er et ikon for dansk håndbold med alt det, han har vundet, først med damerne og siden med herrerne. Alle, også dem som ikke interesserer sig for håndbold, ved hvem, han er, forklarer Mads Ø. Nielsen.
Ulrik Wilbek tager høfligt imod hæderen og prøver at forklare sejren i meningsmålingen.
- Jeg har været med i mange år, og jeg tror, det handler om kendskab. Folk kan huske mig 15 år tilbage, så når de tænker håndboldlandsholdet, så tænker de Ulrik Wilbek. Det er venligt af folk, men mere tager jeg det heller ikke for, siger Wilbek.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde