Det er med påtvunget respekt, at landstræner Ulrik Wilbek går ind til fredagens EM-semifinale mod vinderen af mellemrundegruppe 2, Spanien.
Dagen inden opgøret roser Wilbek de ubesejrede spaniere for det spil, de har leveret i Serbien.
- Det er det hold, der har spillet bedst og mest stabil håndbold indtil nu. Og de er måske også det hold, der har den største bredde, siger landstræneren.
Han mener, at spanierne har høj kvalitet hele vejen rundt i bagkæden, specielt på playmakerpladsen, hvor hele tre spillere byder sig til.
- Men der, hvor de først og fremmest er forskellige fra andre hold, er i deres forsvarsspil. Det er meget hurtigt, bevægeligt og klogt.
- Ingen hold kan trække angrebsfejl som spanierne kan, og jeg kan huske, at vi havde store problemer med det i VM-semifinalen sidste år, siger Wilbek.
Han noterer sig desuden, at spanierne mangler to verdensklassespillere i form af målmanden Arpad Sterbik og bagspilleren Laszlo Nagy.
- Skal man slå Spanien, er det nu, for de bliver kun endnu stærkere frem mod OL, siger landstræneren.
Men jeg synes, at vi har en god chance. Jeg tror, at det bliver en spændende og lige kamp mellem to hold, der kender hinanden godt, siger Wilbek.
EM-semifinalen spilles fredag klokken 17.45 i Beogradska Arena. Vinderen går i finalen, mens taberen skal spille om bronze på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde