Taber eller vinder man sølv? De danske håndboldherrer fik lov at øve sig lidt på spørgsmålet i minutterne efter VM-finalenederlaget til Frankrig.
- Jeg tror, at jeg bliver glad for sølvet, når jeg vågner i morgen, siger landstræner Ulrik Wilbek.
- Vi har spillet et fantastisk VM - 10 forrygende kampe, og vi har jo faktisk ikke tabt, så det er selvfølgelig ærgerligt ikke at blive verdensmester, konstaterer træneren.
Forsvarskæmpen Kasper Nielsen siger om det at være så tæt på og så alligevel ikke at vinde.
- Det er jo det helt forfærdelige. Vi var presset i store dele af kampen, men vi blev ved med at kæmpe.
- Men vi lavede flere fejl, end vi har gjort tidligere i turneringen, og i en periode var det Niklas Landin, der holdt os inde i kampen. Som jeg ser det, så bliver det afgørende, at vi ikke får udnyttet vores overtal i begyndelsen af overtiden, siger Kasper Nielsen.
Hans forsvarskollega René Toft Hansen stod med en følelse af, at holdet ikke helt nåede topniveauet i finalen.
- Jeg står med en stor ærgrelse. Det er utrolig bittert. Men på et tidspunkt, så tror jeg nok, at vi kan være stolte over sølvet også.
- Desværre var vi der ikke helt i første halvleg. Jeg tror måske, at vi alligevel var lidt nervøse, selv om vi ikke burde være det. Men da kunne man måske se, at vi ikke har prøvet en VM-finale før, og det har Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned