Det behøver ikke være skidt for håndbolden i Aalborg, at AaB fra og med den kommende sæson ikke længere vil have noget med sporten at gøre.
Det mener landstræner Ulrik Wilbek, som forventer at håndbolden vil komme styrket ud af skilsmissen.
- Jeg er overhovedet ikke nervøs for håndbolden. Jeg mener, at der her er en mulighed for håndbolden til at komme ud af skyggen, fordi man altid vil stå i skyggen af fodbold, siger Wilbek til sporten.tv2.dk.
Han henviser til, at man har været igennem samme øvelse i Århus, hvor Århus Håndbold er kommet styrket ud af bruddet med AGF-selskabet Århus Elite.
- Jeg tror et eller andet sted, at det er vigtigere, at de sponsorer man har, og den omsætning, man har, det er fra folk, der vil støtte håndbolden, og ikke folk, der vil støtte en koncern. Fordi når koncernen kommer i modgang, så bliver pengene brugt på det primære - og det er fodbold, siger Wilbek til tv-stationens website.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker