14 spillere er udtaget til det danske herrelandshold, som i januar spiller VM i håndbold i Sverige.
Og der er ikke de store overraskelser i de personer, som allerede nu kan forberede sig på at spille VM om en måned.
I målet har Wilbek Niklas Landin som førstemålmand, og han har valgt at gardere sig med Søren Rasmussen fra Flensburg-Handewitt. Dermed trak AaB-målmand Jannick Green det korte strå i den duel.
- Søren Rasmussen har heldigvis fået lidt mere spilletid på det seneste, og jeg har i ham valgt det lidt mere sikre og stabile kort, siger landstræneren.
På de to fløje har det ikke været svært for ham at udpege Lars Christiansen, Anders Eggert, Lasse Svan Hansen og Hans Lindberg.
- Det er meget, meget dygtige fløje. De laver bare mål, når de får bolden. Vi er meget godt besat her. Det har været en nem udtagelse, konstaterer Wilbek.
Som playmakere bliver det Thomas Mogensen og Bo Spellerberg, der skal styre det danske angreb. Skjerns Jesper Jensen er en mulig reserve, som kan kaldes ind i løbet af turneringen, hvis angrebet volder problemer.
Mikkel Hansen, Lasse Boesen, Anders Oechsler og Mads Christiansen er udtaget til backpladserne.
Oechsler får dog sine primære opgaver i forsvaret, hvor han sammen med stregspiller René Toft Hansen er udset som nøglefigurer.
- René Toft Hansen er skadet i øjeblikket, men bliver heldigvis klar om et par uger. Han har i år vist en form, som vi ikke har set tidligere i begge ender af banen. Han bliver helt afgørende for os, fordi han er så god i forsvaret. Han bliver en nøglespiller dernede, selv om han er slutrundedebutant.
Jesper Nøddesbo er også udtaget til stregen. De sidste to pladser lægger Wilbek op til, at den ene skal gå til Michael V. Knudsen - alternativt Kasper Nielsen - og til en af de to højre backer Kasper Søndergaard og Kasper Irming.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker