Wilbek var klar til at stoppe efter OL
Det tog hårdt på landstræner Ulrik Wilbek, at det ikke lykkedes for Danmarks håndboldherrer at nå længere end til kvartfinalen ved OL.
Så hårdt, at han i dagene efter skuffelsen gik og legede med tanken om at sige op. Det fortæller han i en ny bog om ledelse, "Gå forrest".
- Jeg kan huske, at jeg var langt nede og begyndte at tænke på, hvad kunne jeg ellers lave.
- Men så havde jeg det også sådan, at jeg jo ikke skulle give op, siger han til sporten.dk.
Det var ikke kun nederlaget i kvartfinalen, der gjorde ondt. Det var i høj grad også den kiksede kæmpechance for et OL-guld, der fik Wilbek til at miste motivationen for håndbold midlertidigt.
- Det var det, at det hele var lagt til rette til, at vi kunne komme i finalen, hvis vi bare spillede nogenlunde ordentligt, siger landstræneren.
Ulrik Wilbek slår dog fast, at han er "vildt motiveret" igen, og at han er meget opsat på at skaffe store resultater, inden han forlader trænerbænken og udelukkende koncentrerer sig om jobbet som sportschef i Dansk Håndbold Forbund.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde