Det er ikke nogen helt tosset pulje, der venter Danmark ved det kommende håndbold-VM for mænd, der spilles i Sverige i januar næste år.
Landstræner Ulrik Wilbek og hans mandskab trak fra øverste seedningslag ganske vist de tidligere verdensmestre fra Kroatien, der blev nummer to ved VM i hjemlandet i 2009.
Men derudover venter også Serbien, som Danmark også var i pulje med og besejrede ved det seneste VM for to år siden.
Rumænien, Australien og Algeriet fuldender puljen, hvor de tre bedste går videre til mellemrunden.
Danmark får nærmest hjemmebane i den indledende pulje i Sverige. Den skal nemlig spilles i Malmö Arena, der ligger lige på den anden side af Øresund.
Arenaen kan rumme mere end 10.000 tilskuere, og det ventes, at mange danske håndboldfans vil tage turen derover for at bakke op om landsholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker