Ulrik Wilbek beslutter sig på mandag for, om han vil blive som landstræner for håndboldherrerne. Det sker, når landsholdet har haft møde med håndboldforbundet.
Håndboldherrernes træner, Ulrik Wilbek, har sat mandag som dagen, hvor han beslutter sig for, om han vil fortsætte i jobbet. Det sker, når repræsentanter fra landsholdet har haft et møde med Dansk Håndbold Forbund om lønkonflikten mellem parterne.
- Jeg melder ud på mandag, hvad mine planer er, når DHF har haft det her møde med spillerne. Når jeg ved, hvordan det møde er endt, så melder jeg ud, hvad jeg har tænkt mig at gøre, siger Ulrik Wilbek til B.T.
Træneren, der allerede har måttet se sine forberedelser til EM-titelforsvaret næste år blive forringet, da en træningslejr i Billund gik i vasken, har haft svært ved at lægge konflikten fra sig i sin ferie.
- Det har været den værste sommer i mit håndboldliv. Der er ikke gået mange minutter, uden at jeg har tænkt over den her konflikt, og den er jo eskaleret. Så det har været rigtig skidt, siger Ulrik Wilbek.
Han ønsker fortsat ikke at give sin holdning til kende i den betændte sag.
- Jeg synes ikke, at det giver nogen mening, at jeg giver min mening til kende. Så vil der bare blive båret mere ved til bålet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker