Den første kamp, der blev spillet fredag i Jyske Bank Boxen foran 8700 tilskuere, endte 25-25.
Dansk Håndbold Forbund og landstræner Ulrik Wilbek havde arrangeret de to venskabskampe for at se spillere an i forhold til sommerens OL i London, hvor kun 14 spillere kommer med i den endelige trup.
Man skulle tro, at spillerne ville være ivrige efter at vise sig frem og erobre en plads på OL-holdet, men det var umuligt at få øje på verdensklasseniveauet fra EM-slutrunden for mindre end tre måneder siden, da Danmark vandt guld.
Enkelte danske spillere gjorde i perioder en fin figur, blandt dem Søren Rasmussen, som afløste en middelmådig Niklas Landin i målet midt i første halvleg.
Den danske Flensborg-målmand snuppede straks et par friske tyske afslutninger og bragte håb tilbage i EM-heltene, men da Wilbeks forsvar var langt under niveau hjalp det beskedent.
Tyskland gik til pause med en føring på 16-12.
I anden halvleg fortsatte tyskerne i samme gear, og panderynkerne voksede frem hos Ulrik Wilbek.
De danske håndboldherrer er tilsyneladende alt for afhængige af Mikkel Hansen, som var med til at vende et truende nederlag i fredagens testkamp til et uafgjort resultat.
Heller ikke Hansens naturlige afløser Nikolaj Markussen var med, da han er skadet i øjeblikket.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde