William Kvist er fortid i FC København.
Anføreren er solgt til tyske VfB Stuttgart, som i den forgangne sæson sluttede som nummer 12 i Bundesligaen.
- For kort tid siden sagde jeg, at det i lyset af den spillerafgang, der vil være denne sommer, ville blive meget vanskeligt at hente yderligere spillere fra FC København. Det blev meget vanskeligt for Stuttgart at få en aftale på plads med os.
- Men i sidste ende indfriede tilbuddet fra Stuttgart betingelserne for en transfer, og dermed kunne William få sit ønske om et skifte virkeliggjort, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Salget kommer dagen efter, at FCK præsenterede den norske midtbanespiller Christian Grindheim som ny spiller i truppen.
I den forbindelse sagde Carsten V. Jensen følgende:
- Jeg kan sagtens se William Kvist og Christian Grindheim spille sammen på midtbanen.
Den tyske klub har tidligere haft tre danske spillere på lønningslisten. Det var den tidligere AaB-profil Peter Rasmussen samt de for nylig pensionerede Jesper Grønkjær og Jon Dahl Tomasson. Ingen af de tre danskere havde succes.
Blandt de nuværende profiler i Stuttgart er de tyske landsholdsspillere, forsvarsgeneralen Serdar Tasci og angriberen Cacau, samt den russiske angriber Pavel Pogrebnyak.
Stuttgart trænes af den tidligere angriber Bruno Labbadia, mens sportsdirektøren hedder Fredi Bobic, der tidligere har været en stjerneangriber i klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker