William Kvist fik fuld spilletid på gammel hjemmebane
William Kvist fik alle 90 minutter for Wigan i 2-2-kampen ude mod sin tidligere klub Fulham.
Det ligner mere og mere en nedrykning til den tredjebedste engelske fodboldrække for William Kvist og Wigan efter fredagens 2-2-opgør ude mod Fulham.
Wigan var bagud både 0-1 og 1-2, men fik udlignet begge gange i løbet af bundopgøret i Championship. Jermaine Pennant og Jason Pearce scorede for Wigan.
William Kvist fik hele kampen på den centrale midtbane under Wigans nye manager Gary Caldwell, som havde overtaget efter fyringen af Malky Mackay.
Den 30-årige danske landsholdsspiller har i løbet af sæsonen nu spillet under tre forskellige managere i Wigan.
I sidste sæson optrådte Kvist for Fulham i Premier League i foråret 2014, inden han skiftede til Wigan sidste sommer. Begge ophold har været uden den store succes.
Med det ene point har Wigan 36 point efter 42 kampe, og holdet har syv point op til Rotherham over nedrykningsstregen med fire kampe tilbage at spille. Rotherham har tilmed spillet en kamp færre end Wigan.
Fulham, som var uden danskeren Lasse Vigen Christensen, har to point mere end Rotherham.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde