Williams klarer sig videre i Australien trods startproblemer
Det så i lange perioder skidt ud for Serena Williams i kampen mod Anastasia Potapova. Foto: William West/Ritzau Scanpix
William West/Ritzau Scanpix
En russisk byge af dobbeltfejl reddede Williams på afgørende tidspunkt. Herefter løftede hun sit spil.
Tennisstjernen Serena Williams var helt ude i tovene i første sæt mod russiske Anastasia Potapova.
Men en dårlig start blev reddet af et mindre russisk sammenbrud, og herefter fandt Williams niveauet og vandt natten til fredag med 7-6, 6-2 i tredje runde i grand slam-turneringen Australian Open.
- Det er fedt at være videre til fjerde runde, sagde Williams på banen efter kampen.
- Jeg kom ikke ud af startblokkene på samme måde, som jeg ellers har gjort. Det handler for mig om at overleve og at spille bedre hver runde.
Williams begyndte kampen med en masse uprovokerede fejl, som gav 19-årige Potapova en føring på 5-3 i første sæt.
Men da Potapova stod med muligheden for at serve sættet hjem, svigtede nerverne tilsyneladende den unge russer.
Intet mindre end fem dobbeltfejl kom der fra Potapova i partiet, hvilket gav Williams et servegennembrud, og da sættet skulle afgøres i tiebreak, var amerikaneren stærkest.
Herefter lykkedes det igen Williams, der i Australien jagter grand slam-titel nummer 24, at finde fokus, og andet sæt blev vundet i overbevisende stil 6-2.
I næste runde venter hviderussiske Aryna Sabalenka - verdens nummer syv.
Williams ligger nummer 11 i verden.
Australian Open-vinderen fra 2019, Naomi Osaka, er også videre i turneringen. Den tredjeseedede japaner havde ikke de store problemer med at vinde i to sæt over 27.-seedede Ons Jabeur.
Osaka møder nu sidste års tabende finalist, spanieren Garbiñe Muguruza.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde