Med en klokkeklar sejr over Dinara Safina spillede Venus Williams sig torsdag eftermiddag i Wimbledonfinalen, hvor søsteren Serena venter.
Wimbledon er og bliver Venus Williams' turnering. Ikke blot har den 29-årige amerikaner vundet fem titler i 12 forsøg, hun har også imponeret ved ikke at have tabt et sæt i turneringen siden tredje runde i 2007.
Og striben er fortsat intakt efter torsdagens semifinale, hvor verdens nummer et, russeren Dinara Safina, absolut intet kunne stille op og tabte 1-6, 0-6.
Williams havde ellers venstre ben bundet ind i tape under kampen, men det så ikke ud til at genere hende alvorligt. Den forsvarende mester vandt kampens fem første partier og sikrede sig relativt nemt første sæt med cifrene 6-1. Og dominansen blev endnu tydeligere i andet sæt, hvor det ikke lykkedes Safina at vinde et eneste serveparti.
Dermed bliver der tale om et søsteropgør i finalen, hvor modstanderen er den to år yngre Serena Williams. Hun måtte igennem en næsten tre timer lang semifinale, før Elena Dementieva slutteligt bøjede sig efter tre lange og jævnbyrdige sæt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned