Wilshere: Walcott er tilbage i hurtigere udgave end før
Arsenal's Theo Walcott og Tottenham's Vlad Chiriches, d. 4. januar i år i London. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTOKirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
Jack Wilshere mener, at Theo Walcott kan give Arsenals offensiv det pift, man måske har manglet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ni måneder er der gået, siden Arsenal-angriberen Theo Walcott måtte lade sig operere med overrevne ledbånd i knæet.
Nu deltager han igen i træningen, og holdkammeraten Jack Wilshere kan ikke vente med at få Walcott tilbage i startopstillingen.
- Jeg har aldrig spillet med nogen, som timer sit løb så perfekt og gør det gang på gang.
- Han giver os noget andet, han giver os fart. Jeg ved godt, at vi har Alex Oxlade-Chamberlain, men Theo giver noget andet uden bold. Han er en drøm for en midtbanespiller, siger Wilshere til klubbens hjemmeside.
Den engelske landsholdsspiller har endda en forventning om, at Theo Walcott kommer endnu stærkere tilbage, end han var før den lange genoptræning.
Annonce
- Fysisk er han blevet meget bedre, og han ser hurtigere ud, end han var før, selv om det lyder umuligt.
- Han har arbejdet en del med sine lårmuskler og med styrketræning, så han skal nok komme flot tilbage, siger Jack Wilshere.
Pokalvinderne fra Arsenal har ikke fået den bedste start på sæsonen. Selv om det kun er blevet til ét nederlag i de første otte kampe i Premier League, er det også kun lykkedes at vinde to kampe.
De 11 point, man har samlet sammen, rækker til en delt syvendeplads.
Holdets næste opgave foregår dog i Belgien, hvor Anderlecht tager imod i Champions League.
Arsenal's Theo Walcott og Tottenham's Vlad Chiriches, d. 4. januar i år i London. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTOKirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker