Wimbledon-finalist er færdig i US Open
Årets sidste grand slam-turnering er formentlig ikke en af dem, tennisspilleren Sabine Lisicki vil huske særlig længe.
Den 16.-seedede tysker, der i sommer nåede helt frem til finalen i Wimbledon, måtte fredag give fortabt allerede i tredje runde af US Open i New York, da hun tabte i to sæt til Ekaterina Makarova.
Den venstrehåndede russer, der er rangeret som nummer 25 i verden, havde fuld kontrol på kampen mod Lisicki, der fortsat mangler et rigtigt gennembrud i US Open.
For mens det er blevet til flere store resultater i Wimbledon, kniber det mere på det hårde underlag i New York, hvor den 23-årige tyskers bedste resultat fortsat er kvalifikationen til fjerde runde i 2011.
6-4, 7-5 lød Makarovas sejrscifre, men russeren får det formentlig noget sværere i fjerde runde, når hun skal op imod 3.-seedede Agnieszka Radwanska fra Polen.
Hun besejrede i sin tredjerundekamp en anden russer Anastasia Pavlyuchenkova i to sæt med cifrene 6-4 og 7-6..
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned