Wimbledon-græs gør tenniskampe til lotteri
Caroline Wozniacki, der senere torsdag står over Serena Williams i OL-kvartfinalen, har luret, hvordan man kan score nogle nemme point.
Græsset på banerne på Wimbledon-anlægget er nemlig helt væk enkelte steder, og specielt nede ved baglinjen ligner banerne et krater.
- Det er vigtigt, at man får noget længde på sine slag for området nede ved baglinjen er ikke særlig godt, siger Wozniacki og fortsætter:
- Der er ikke noget græs, så bolden kan hoppe til højre og venstre, ja - den kan gøre, hvad den vil.
- Så snart man får længde på sine slag, så er modstanderen i problemer, fortæller danskeren, der også selv har haft en del missere på grund af de ujævne baner.
Foreløbig har Caroline Wozniacki klaret sig fint på de hullede græsbaner i Wimbledon med sejre over britiske Anne Keothavong, Yanina Wickmayer fra Belgien og senest slovakiske Daniela Huntuchova.
Det skal dog nævnes, at Wozniacki har spillet sine tre første kampe på Centre Court, mens torsdagens opgør mod Serena Williams foregår på Court 1.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde