Wimbledon hæver præmiesum til 288 millioner kroner
Roger Federer triumferede sidste år ved Wimbledon, der igen har hævet den samlede præmiesum. Foto: Reuters/Daniel Leal-olivas/arkiv
Reuters/Daniel Leal-olivas/arkiv
Den samlede præmiesum ved tennisturneringen Wimbledon er næsten tredoblet siden 2008, meddeler arrangørerne.
Præmiepengene fortsætter med at stige ved tennisturneringen Wimbledon i London.
Den engelske grand slam-turnering meddeler på sin hjemmeside, at turneringens samlede præmiesum i år kommer til at udgøre 34 millioner pund, hvilket svarer til cirka 288 millioner kroner.
Det er en stigning på 7,6 procent i forhold til sidste år, meddeler Wimbledon.
Vinderne af turneringen i damesingle og herresingle kan hver putte en check på 2,25 millioner pund i lommen, hvilket svarer til knap 19,1 millioner kroner.
Ifølge Wimbledons hjemmeside er den samlede præmiesum ved grand slam-turneringen næsten blevet tredoblet på ti år, fra 11,8 millioner pund i 2008 til altså 34 millioner pund i år.
Sidste år vandt schweiziske Roger Federer herresingle, mens spanske Garbiñe Muguruza sejrede i damesingle.
Wimbledon bliver i år spillet fra 2. til 15. juli.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker