Wimbledon hæver vinderpræmien til 14 millioner kroner
Ledelsen af den traditionsrige engelske tennisturnering Wimbledon fortalte tirsdag, at de fremtidige vindere hos både kvinderne og herrerne kan se frem til en pengepræmie på 1,6 millioner pund. Omregnet til danske kroner er det godt 14 millioner.
Det svarer til en stigning på 39 procent i forhold til niveauet fra sidste år og gør turneringen til den mest lukrative i verden, hvad angår vinderpræmien.
Turneringen har også valgt gradvist at hæve gevinsterne for de spillere, der ikke når så langt. På den måde får de spillere, der kun når til de første runder, forøget deres pengepræmier med omkring 90 procent over de næste par år.
På samme pressemøde fortalte ledelsen af turneringen, at den tager endnu en konsekvens af det ustadige engelske vejr.
Tilbage i 2009 installerede turneringen et tag over Centre Court, men nu skal også bane nummer 1 have et aftageligt tag.
Det nye tag kommer i alt til at tage fem år at bygge og installere, og dermed bliver det ikke klar før 2019.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde