Wimbledon holder krisemøde om corona-situation
Det er endnu uvist, om Novak Djokovic får chancen for at forsvare sin Wimbledon-titel i 2020. Foto: Andrew Couldridge/Reuters
Andrew Couldridge/Reuters
Wimbledon holder møde i næste uge om coronakrisen. Aflysning og udsættelse er blandt de mulige scenarier.
Mange af årets største sportsbegivenheder er allerede aflyst eller udsat som følge af coronakrisen, men tennissportens største event, Wimbledon, har endnu ikke reageret på det verdensomspændende problem.
Årets vanligvis tredje grand slam-turnering skal efter planen spilles fra 29. juni til 12. juli, men nu meddeler turneringsarrangøren (AELTC), at der er planlagt et krisemøde i næste uge om situationen.
- AELTC kan bekræfte, at vi fortsætter en detaljeret evaluering af alle scenarier for mesterskaberne i 2020, inklusive udsættelse og aflysning som et resultat af covid 19-udbrud.
- Et krisemøde er planlagt til næste uge, og i forberedelsen kommunikerer vi tæt med LTA (britisk tennisorganisation), ATP (herrernes), WTA (damernes), ITF (international tennisorganisation) og de øvrige grand slam-turneringer, lyder det i en pressemeddelelse.
Samtlige tennisturneringer hos både herrer og damer er foreløbigt suspenderet frem til 7. juni. Grand slam-turneringen French Open er udsat fra maj til september.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub