Wimbledon må fylde tribunerne fra kvartfinalerne
Roger Federer kan se frem til fyldte tribunerne, hvis veteranen klarer sig videre til kvartfinalerne. Foto: Shuhei Yokoyama/Ritzau Scanpix
Shuhei Yokoyama/Ritzau Scanpix
Allerede fra kvartfinalerne og frem kan tribunerne på de to hovedbaner ved Wimbledon blive fyldt helt op.
Tennisturneringen Wimbledon får fyldte tribunerne allerede fra kvartfinalerne i næste uge.
Det oplyser arrangøren, All England Club (AELTC), søndag på sin hjemmeside.
Indtil nu har man haft lov til at fylde tribunerne 50 procent op, og det er gået så godt, at den engelske regering nu har givet grønt lyst til at udnytte kapaciteten fuldt ud.
AELTC havde allerede lov til at fylde tribunerne til singlefinalerne, men det er altså nu udvidet til også at gælde kvart- og semifinalerne.
Det bliver første gang siden coronapandemiens start, at der er fyldt helt op med tilskuere til en større udendørs sportsbegivenhed i Storbritannien.
Godkendelsen gælder for både Centre Court og No. 1 Court, som kan rumme henholdsvis 15.000 og 12.350 tilskuere.
Tilskuerne til Wimbledon skal fortsat bære mundbind, når de ikke sidder ned, og fremvise en negativ test eller bevis for vaccination.
Søndag er hviledag i Wimbledon. Mandag genoptages turneringen med ottendedelsfinaler hos både mænd og kvinder.
Det 39-årige ikon Roger Federer møder mandag aften på Centre Court italienske Lorenzo Sonego i jagten på sin niende triumf i Wimbledon.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned