Wimbledon: Serena Williams knuser franskmand
Den suveræne verdensetter Serena Williams fortsætter med at nedlægge al modstand på tennisbanen.
Torsdag spillede amerikaneren sig sikkert videre til tredje runde ved Wimbledon med en sejr på 6-3 og 6-2 over franske Caroline Garcia.
Williams skulle blot bruge en time og seks minutter på at banke modstanderen, der er placeret som nummer 100 på verdensranglisten.
Garcia havde svært ved at stille noget op imod amerikanerens hårde serv. Det blev til ni serveesser og 30 vinderslag for Serena Williams, der hurtigt fik sendt et signal om, at franskmanden ikke kunne lave en overraskelse.
Wimbledon har ellers budt på masser af overraskelser frem til nu. Hos kvinderne er Maria Sharapova og Caroline Wozniacki ude, mens Roger Federer og Rafael Nadal er færdig hos herrerne.
Williams, der er forsvarende vinder af grand slam-turneringen syd for London, har nu vundet sine seneste 33 kampe.
Amerikaneren skal i næste runde møde den 42-årige japaner Kimiko Date-Krumm.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned