Wimbledon: Tyske stjerner hylder Lisicki
En række tyske sportsstjerner udtrykker begejstring for Sabine Lisicki, der har spillet sig frem til lørdagens finale ved Wimbledon, hvor modstanderen er franske Marion Bartoli.
Blandt dem er tennis-legenden Steffi Graff, som i 1999 var den seneste tyske kvinde i en Wimbledon-finale.
- Vi vil alle heppe på og krydse fingre for dig i finalen, skriver Graff på Facebook, mens en anden tysk tennislegende Boris Becker på Twitter melder følgende ud:
- Sabine Lisicki rocks. Men du skal gøre det en gang til, baby.
En tredje tidligere tysk Wimbledon-mester Michael Stich kalder Lisickis finaleplads for yderst vigtig for tennissporten i Tyskland.
- For tysk tennis ville det være fantastisk, hvis hun vinder Wimbledon. Det ville give vores sport et fantastisk skub i den rigtige retning. Det håber jeg på. Det håber hele Tyskland, siger Stich ifølge dpa.
Det er ikke kun inden for tennisportens verden, at Lisicki får støtte. Anføreren for det tyske fodboldlandshold, Philipp Lahm, følger også med.
- Sabine havde den sværeste semifinale. Nu håber vi på, at hun kan vinde endnu en kamp, lyder det fra Bayern München-spilleren.
Basketball-stjernen Dirk Nowitzki, der er et stort navn i NBA, holder sig heller ikke tilbage.
- Bumm-bumm-Bine. Det er vanvittigt. Jeg glæder mig på dine vegne. Held og lykke i finalen. Vind den for hele Tyskland. Jeg krydser fingre for dig, siger han ifølge Sky Sport News.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie