Wimbledon: Veteranen Lleyton Hewitt kan endnu

Den australske tennisstjerne Lleyton Hewitt skruede mandag aften tiden tilbage - måske til 2002 - da han spillede sig videre til anden runde af Wimbledon.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det skete med en sejr på 6-4, 7-5, 6-3 over den 11.-seedede schweizer Stanislas Wawrinka.

32-årige Hewitt vandt for 11 år siden netop Wimbledon, og mod Wawrinka leverede australieren græstennis i verdensklasse.

Hewitt er i dag blot nummer 70 i verden, men det var ikke til at se på banen, hvor Hewitt sejrede efter lidt over to timers tennis.

I anden runde møder Hewitt tyskeren Dustin Brown.

/ritzau/