Wind om kaotisk optakt: Ikke meget snak om fodbold
Jonas Wind (i baggrunden) og Alexander Bah (i forgrunden) scorede de danske mål i sejren over Sverige. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der har ikke været meget snak om fodbold op til landskampen mellem Danmark og Sverige, siger Jonas Wind.
Et par positive coronaprøver, spillere og trænere i isolation og reserver, der blev indkaldt i sidste øjeblik.
Optakten til onsdagens testkamp mellem Danmark og Sverige var mildest talt kaotisk for det danske landshold.
Alligevel vandt det danske hold 2-0 på Brøndby Stadion på mål af Jonas Wind og Alexander Bah.
- Der har været alt muligt kaos, så der har ikke været så meget snak om fodbold, siger Jonas Wind til Kanal 5 efter kampen.
- Det handlede bare om at nyde det, og alle folk fik vist sig frem. Det er en stor chance for alle spillere, mig selv inklusive. Det var bare om at gå ud og nyde det.
Wind blev skiftet ind til sin anden landskamp i anden halvleg og var dermed ikke en af de otte spillere, der fik debut i opgøret.
Men målet var hans første for A-landsholdet, og det gør ham stolt.
- Det var skønt at få scoret. Er du gal, det er stort, siger angriberen, der til daglig spiller for FC København.
Det er fortsat uvist, hvordan truppen til de kommende kampe mod Island og Belgien kommer til at se ud, da nogle spillere kan vende tilbage fra isolation, mens spillerne, der bor i England, håber at støde til truppen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker