Selvom hans nye klub, West Ham, står noteret for nul point efter tre kampe, føler Winston Reid, at han har fået en god begyndelse på tilværelsen i Premier League.
Den tidligere FC Midtjylland-forsvarer, som scorede for New Zealand under sommerens VM i Sydafrika, har spillet knapt halvdelen af tiden i de tre kampe.
- Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle være så meget med. Jeg havde selvfølgelig håbet på det, men jeg troede, at jeg skulle bruge i hvert fald et par uger på at komme godt i gang, siger Winston Reid på FC Midtjyllands hjemmeside.
- Men træneren (Avram Grant, red.) siger, at han tror på mig og mine kvaliteter, og det er selvfølgelig rart, tilføjer 22-årige Winston Reid.
Overgangen denne sommer fra den danske Superliga til Premier League er dog ikke gået ubemærket hen.
- Det går lige en tand stærkere, og så er spillerne derovre langt dygtigere, og fejlene bliver straffet meget hårdere.
- Jeg synes, det er verdens hårdeste liga, så det er klart, at niveauet vil være meget stærkere end i den danske, siger Winston Reid.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde