Winston Reid er tabt for FC Midtjylland. Den 22-årige forsvarsspiller skifter til engelske West Ham, skriver Premier League-klubben på sin hjemmeside.
Winston Reid, der var med til at sikre New Zealand international hæder ved at gå igennem VM i Sydafrika uden at tabe en eneste kamp, har skrevet under på en treårig kontrakt med London-klubben.
- Det har altid været min drøm at komme til at spille i Premier League, og jeg er glad for, at jeg nu er West Ham-spiller, siger Winston Reid til West Hams hjemmeside.
Han beskriver tiden op til skiftet som meget kaotisk.
- Det har været et par vanvittige uger, og de sidste par dage har været meget hektiske, så jeg er bare glad for at være her nu, siger den nu forhenværende FC Midtjylland-spiller.
I FC Midtjylland glæder man sig på Winston Reids vegne.
- Efter Winstons fine sæson og gennembrud for New Zealand under VM lå det i kortene, at der kunne ske noget, siger FC Midtjyllands sportsdirektør, Jens Ørgaard, og fortsætter:
- Vi er stolte over, at endnu en spiller fra klubbens fodboldakademi nu går hele vejen og får chancen for at etablere sig i verdens stærkeste klubturnering,
Winston Reid nåede at optræde i alt 99 gange for FC Midtjylland og score fire mål for klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker