Wolfsburg kan blive ramt af Volkswagen-skandalen
Nicklas Bendtners tyske klub kan blive ramt af Volkswagen-skandalen, da bilproducenten ejer VfL Wolfsburg.
Bundesliga-klubben VfL Wolfsburg kan blive ramt på pengepungen som konsekvens af den verserende Volkswagen-skandale.
De tyske vicemestre blev nemlig stiftet af Volkswagen-medarbejdere i 1945, og klubben ejes fortsat af bilproducenten. Derfor kan de forventede kæmpebøder til Volkswagen ramme Wolfsburgs økonomi, da der alene i USA er varslet bøder for op mod 120 milliarder kroner.
Det forudser Simon Chadwick, der er professor i sportsøkonomi og marketing ved universitetet i Coventry.
- Når du bliver ramt af store økonomiske tab, må du lede efter besparinger. Sponsorater er en af de ting, der bliver ramt i nøjsomme tider. Det må have en indvirkning på klubben, siger han til BBC Sport.
Wolfsburg, som har danske Nicklas Bendtner i truppen, vandt det tyske mesterskab i 2009, mens det i sidste sæson blev til en sejr i den tyske pokalturnering. Men det vil vise sig, om klubben kan fastholde det niveau i fremtiden, spår professoren.
- Det vil vise sig, om klubben kan opretholde udgiftsniveauet og dermed opretholde holdets præstationer, som vi har set de seneste sæsoner, fortsætter Simon Chadwick.
Wolfsburg ligger nummer fire i Bundesligaen. Onsdag aften møder holdet Manchester United på udebane i Champions League.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker